Farvel 2017 – Goddag 2018

Så går 2017 på hel og endnu et skønt MTB år går mod enden. Året har budt på mange spændende ture rundt i Danmark og Frankrig. Der har været gentagne besøg på Marselisborg sporet og Stendalen ved Viborg, et vådt og mudret besøg på Stanghede, et par enkelt ture til Rold Skov, Månedalen ved Randers, Grusgraven ved Randers, fede flow timer på sporet i Hinnerup og naturligvis en masse ture i de lokale skove ved Langå, Ulstrup, Bjerringbro og Houlbjerg m.m. Jeg tog også en tur på 100 km, ikke fordi jeg skulle noget, bare for at gøre det. Og en tur til Skive hvor min Garmin Edge 1000 blev smadret, men hvor jeg heldigvis fik fantastisk service af Garmin og fik den byttet til en Garmin Edge 1030 mod et lille beløb. Herunder er lidt grafisk fremstilling af min år på cyklen.

Det er blevet til en masse gode timer på cyklen, faktisk hele 160 timer, først på min hardtail Merida og fra foråret min skønne Scott Spark 945. Jeg nåede at køre 2435 km, hvilket er lidt under mit årsmål på 2500 km, til gengæld har der været mere single track og mindre vej end tidligere.

 

Jeg glæder mig til 2018, et år som jeg vil fylde med oplevelser på cyklen og dele dem med jer der evt. måtte følge med. Tak til jer alle for støtten, likes, kommentarer og spørgsmål, det motivere til at fortsætte med at dele. Pas på hinanden derude, vis hensyn på sporet, støt sporbyggerne og kom så selv afsted ud på cyklen.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.