2018 – i tal og billeder

Så gik 2018 på hæld og sikken et år på cyklen… her under er lidt tal og billeder fra mit år på cyklen.

I år nåede jeg 4524.9 km hvilket er klar længere end de foregående år, specielt 2017 som endte på 2500 km. Grunden til at jeg har kørt så meget længere i år er helt sikkert at jeg har suppleret cykelstalden med en Gravel bike. Jeg har brugt den til at pendle 25 gange til arbejde hvilket giver 34 km hver gang. Derudover har min MTB fået masser af nye spor under dækkene.

2018, året med flest km på cyklen

Jeg har brugt 237 timer og 28 minutter på cyklen og kravlet 42.871 højdemeter op – hvilket svarer til over 9 gange op ad Mont Blanc. Det er dog fordelt på 216 cykelture.

Jeg har ikke kun kørt længere i år end tidliger – jeg har også fået mere fart i cyklen og har slået mine egne rekorder på Strava segmenter hele 388 gange. Der er også høstet 36 King Of Mountain (KOM) hvilket vil sige hurtigste cykelrytter på et Strava segment.

I 2018 fik jeg forbrændt hele 260117 kcal via sport. Det er virkeligt mange kcal, f.eks forbrændte jeg “kun” 128000 kcal i 2017. Det kan dog undre og bekymre at jeg på trods af så mange forbrændte kcal ikke taber mig – svaret må ligge i kosten. Så jeg håber 2019 vil bringe vægttab om så der kostomlægninger til…

Selvom vægten forblev uændret, blev formen bedre og jeg er ved at blive hurtigere på cyklen hvilket man kan se på min VeloViewer Score som siden foråret 2018 er steget betragteligt. Faktisk er min score stort set uændret fra 2016 og frem til foråret 2018 hvor en markant stigning begyndte. Nu er niveauet fladet ud på et niveau omkring 84 hvilket jeg kan være godt tilfreds med.

En anden skøn ting der er sket i 2018 er at jeg er begyndt at skrive for MTBX Mountainbike Magasin. Trailnurse.dk fortsætter som min personlige blog med mine oplevelser, men test og indholdsartikler vil jeg bringe på MTBX. Jeg glæder mig meget til at fortsætte det samarbejde i 2019.

Tak til alle jer der følger mig, cykler med mig og støtter mig i min hobby. Uden jer var jeg ikke nået så langt. Og en stor tak til sponsorer og samarbejdspartnere, i gør det hele lidt nemmere. Nu venter 2019 med masser af sjov på cyklen, VI SES PÅ SPORET !

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.